Vaccination

Vaccination mod Covid-19

Kun med tidsbestilling

Vi starter med vaccination mod Covid-19 i klinikken. Vi forventer at åbne for vaccination om eftermiddagen mandag d. 13.12.21, torsdag d. 16.12.21 og tirsdag d. 21.12.21. 

Kontakt klinikken per mail eller telefon, hvis du har modtaget indkaldelse til vaccination med 1., 2. eller 3. coronastik eller det er 6 måneder siden du fik 2. vaccination og ønsker tidsbestilling til vaccination her i klinikken.

Så har vi igen influenzavacciner på lager ! Bestil venligst tid

Influenza vaccination af børn mellem 2-6 år 

Foregår som 2 pust, 1 i hvert næsebor. Skal gentages efter 4-6 uger.

Kun med tidsbestilling.

Gratis influenzavaccination:

Influenzavaccination 2021/22
Den 1. oktober markerer begyndelsen af influenzasæson 2021/22 og dermed også lanceringen af det gratis tilbud om influenzavaccination til visse persongrupper.
Ifølge Bekendtgørelse om gratis influenzavaccination til visse persongrupper af 4. september 2013, har følgende personer med bopæl i Danmark ret til gratis influenzavaccination:

  • Personer, der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år
  • Førtidspensionister
  • Kronisk syge med følgende lidelser, efter lægelig vurdering:- kroniske lungesygdomme
    – hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)
    – diabetes 1 eller 2
    – medfødt eller erhvervet immundefekt
    – påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
    – kronisk lever- og nyresvigt
    – andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Svært overvægtige (vejl. BMI > 40) efter lægelig vurdering
  • Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Gravide i 2. og 3. trimester
  • Husstandskontakter til svært immunsupprimerede patienter (medfødt eller erhvervet immundefekt) efter lægelig vurdering.

Tilbud om gratis vaccination gælder fra 1. oktober 2021 og frem til 15. januar 2022. For gravide i 2. og 3. trimester, immundefekte og deres pårørende dog til udgangen af februar 2022.